Om

Om TaleaAurora
og mig bag det hele

Hej – og velkommen!
Mit navn er Mie, og jeg er kvinden bag TaleaAurora– Læring og Livskraft. Et spirende univers med kreative undervisningsmaterialer, nænsomme selvhjælpsressourcer og inspirerende månedkasser, til både børn og voksne.

Krop, sjæl og faglighed
Jeg har en bachelor i psykologi og en lang række alternative behandlingsuddannelser bag mig, bl.a. inden for energiterapi, yoga, ayurveda, baby/børne behandling og urtemedicin. Jeg er også mor, og har selv erfaring med både hjemmeundervisning, sensitivitet og behovet for en blidere vej i livet og læringen.

Hvorfor TaleaAurora?
TaleaAurora bringer lys og spirende erkendelser til både børn og voksne. Et sted hvor børn kan udfolde sig i deres eget tempo, og voksne kan finde retning, ro og livskraft gennem nænsomme, kreative materialer.

Universet er skabt med kærlighed, æstetik og respekt – med rum til leg, nysgerrighed og de stille øjeblikke, hvor vi møder os selv.

Tak fordi du er her
Jeg håber, du finder noget, der taler til dig – og giver dig lyst til at udforske, lære og mærke lidt mere af livet på vejen.